Tilgængelighedsdirektivet artikel 31
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/882, CELEX 32019L0882
stk. 1 Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 28. juni 2022 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
stk. 2 De anvender disse love og bestemmelser fra den 28. juni 2025.
stk. 3 Uanset denne artikels stk. 2 kan medlemsstaterne beslutte at anvende love og bestemmelser vedrørende de forpligtelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 8, senest fra den 28. juni 2027.
stk. 4 Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
stk. 5 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
stk. 6 Medlemsstater, der benytter den mulighed, der er fastsat i artikel 4, stk. 4, meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager med henblik herpå, og aflægger rapport til Kommissionen om fremskridt med gennemførelsen heraf.