Tilgængelighedsdirektivet artikel 2

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/882, CELEX 32019L0882

Anvendelsesområde

stk. 1 Dette direktiv finder anvendelse på følgende produkter, som bringes i omsætning efter den 28. juni 2025: a) forbrugerorienterede computerhardwaresystemer og -operativsystemer til generelle formål med henblik på de pågældende hardwaresystemer b) følgende selvbetjeningsterminaler: i) betalingsterminaler ii) følgende selvbetjeningsterminaler, som er beregnet til levering af de tjenester, der er omfattet af dette direktiv — pengeautomater — billetautomater — selvbetjeningsautomater til check-in — interaktive selvbetjeningsterminaler, der leverer oplysninger, bortset fra terminaler, der er installeret som en integreret del af køretøjer, luftfartøjer, skibe eller rullende materiel c) forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til elektroniske kommunikationstjenester d) forbrugerterminaludstyr med interaktiv databehandlingskapacitet, der anvendes til at få adgang til audiovisuelle medietjenester, og e) e-læsere.

stk. 2 Med forbehold af artikel 32, finder dette direktiv anvendelse på følgende tjenester, der leveres til forbrugerne efter den 28. juni 2025: a) elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra transmissionstjenester, der anvendes til kommunikation mellem maskiner b) tjenester, der giver adgang til audiovisuelle medietjenester; c) følgende elementer af personbefordring med fly, bus, tog og skib, bortset fra transporttjenester i byer og forstæder og regionale transporttjenester, for hvilke det kun er elementerne i nr. v), der finder anvendelse: i) websteder ii) tjenester til mobile enheder, herunder mobilapplikationer iii) elektroniske billetter og elektroniske billettjenester iv) levering af information om transporttjenester, herunder rejseinformation i realtid; dette begrænses for så vidt angår informationsskærme til interaktive skærme på Unionens område, og v) interaktive selvbetjeningsterminaler på Unionens område, undtagen dem, som er installeret som integrerede dele af køretøjer, luftfarttøjer, skibe og rullende materiel, der anvendes til levering af enhver del af denne personbefordring. d) forbrugerorienterede banktjenester e) e-bøger og dedikeret software, og f) e-handelstjenester.

stk. 3 Dette direktiv finder anvendelse på besvarelse af alarmkommunikation til det fælleseuropæiske alarmnummer 112.

stk. 4 Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende indhold af websteder og mobilapplikationer: a) forhåndsindspillede tidsafhængige medier, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025 b) dokumentformater, der er offentliggjort inden den 28. juni 2025 c) onlinekort og kortlægningstjenester, såfremt væsentlige oplysninger gives på en tilgængelig digital måde for så vidt angår kort, der er bestemt til navigationsbrug d) tredjepartsindhold, der hverken er finansieret eller udviklet af eller er under kontrol af den pågældende erhvervsdrivende e) indhold på websteder og i applikationer til mobile enheder, der kvalificeres som arkiver, hvilket betyder, at de kun har indhold, der ikke er opdateret eller redigeret efter den 28. juni 2025.

stk. 5 Dette direktiv berører ikke direktiv (EU) 2017/1564 og forordning (EU) 2017/1563.

Questions about Tilgængelighedsdirektivet artikel 2? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.