Tilgængelighedsdirektivet artikel 19

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/882, CELEX 32019L0882

Markedsovervågning af produkter

stk. 1 Artikel 15, stk. 3, artikel 16-19, artikel 21, artikel 23-28 og artikel 29, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 765/2008 finder anvendelse på produkter.

stk. 2 Ved udførelsen af markedsovervågningen af produkter skal de relevante markedsovervågningsmyndigheder, hvis den erhvervsdrivende har påberåbt sig artikel 14: a) kontrollere, at den i artikel 14 omhandlede vurdering er blevet foretaget af den erhvervsdrivende b) gennemgå denne vurdering og dens resultater, herunder den korrekte anvendelse af de i bilag VI omhandlede kriterier, og c) kontrollere opfyldelsen af de gældende tilgængelighedskrav.

stk. 3 Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger, som markedsovervågningsmyndighederne ligger inde med, om erhvervsdrivendes overholdelse af de gældende tilgængelighedskrav i dette direktiv og den i artikel 14 omhandlede vurdering gøres tilgængelige for forbrugerne efter anmodning og i et tilgængeligt format, undtagen hvis disse oplysninger ikke kan fremlægges af fortrolighedshensyn, jf. artikel 19, stk. 5, i forordning (EF) nr. 765/2008.

Questions about Tilgængelighedsdirektivet artikel 19? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.