Tilgængelighedsdirektivet artikel 13
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/882, CELEX 32019L0882
stk. 1 Tjenesteyderen sikrer, at denne designer og leverer tjenester i overensstemmelse medtilgængelighedskravene i dette direktiv.
stk. 2 Tjenesteyderen udarbejder de nødvendige oplysninger i overensstemmelse med bilag V, og forklarer, hvordan tjenesterne opfylder de gældende tilgængelighedskrav. Oplysningerne offentliggøres skriftligt og mundtligt, herunder på en måde, som er tilgængelig for personer med handicap. Tjenesteyderen opbevarer oplysningerne, så længe tjenesten udbydes.
stk. 3 Tjenesteyderen sikrer, at der findes procedurer, således at leveringen af tjenester forbliver i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav, jf. dog artikel 32. Tjenesteyderen tager behørigt hensyn til ændringer af kendetegnene ved leveringen af tjenesten, ændringer af gældende tilgængelighedskrav og ændringer af de harmoniserede standarder eller tekniske specifikationer, der henvises til for at dokumentere tjenestens overensstemmelse med tilgængelighedskravene.
stk. 4 I tilfælde af manglende overensstemmelse med kravene træffer tjenesteyderen de nødvendige korrigerende foranstaltninger for at bringe tjenesten i overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Endvidere orienterer tjenesteyderen, hvis produktet ikke opfylder de gældende tilgængelighedskrav, omgående de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor tjenesten leveres, herom og giver nærmere oplysninger om navnlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne korrigerende foranstaltninger.
stk. 5 Tjenesteyderen giver på grundlag af en kompetent myndigheds begrundede anmodning myndigheden al den information, der er nødvendig for at konstatere tjenestens overensstemmelse med de gældende tilgængelighedskrav. Tjenesteyderen samarbejder med disse myndigheder, hvis de anmoder herom, om foranstaltninger, der træffes for at bringe tjenesten i overensstemmelse med disse krav.