Tilgængelighedsdirektivet betragtning 96
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 3 Direktiv (EU) 2019/882, CELEX 32019L0882
For at fremme en ensartet gennemførelse af dette direktiv bør Kommissionen nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og interessenter, som skal lette udvekslingen af oplysninger og bedste praksis og yde rådgivning. Samarbejdet mellem myndigheder og relevante interessenter, herunder personer med handicap og organisationer, der repræsenterer dem, bør fremmes, bl.a. for at forbedre sammenhængen i anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende tilgængelighedskravene og overvåge gennemførelsen af dets bestemmelser om grundlæggende ændring og uforholdsmæssig stor byrde.