Gennemførelsesforordningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere artikel 6

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, konsolideret tekst pr. 15.10.2026, CELEX 02019R2072-20261015

Foranstaltninger for at forhindre forekomst af regulerede ikke-karantæneskadegørere på specifikke planter til plantning

stk. 1 Foranstaltningerne for at forhindre forekomst af regulerede ikke-karantæneskadegørere vedrørende flytning inden for og indførsel til Unionen af specifikke planter til plantning, jf. artikel 37, stk. 4, i forordning (EU) 2016/2031, findes i bilag V til nærværende forordning.

stk. 2 Listen i bilag IV til nærværende forordning og bilag V berører ikke foranstaltningerne vedtaget i henhold til direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF og 98/56/EF, 1999/105/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF vedrørende: a) inspektioner, prøveudtagning og testning af de pågældende planter til plantning eller de planter, de hidrører fra b) oprindelsen af de respektive planter til plantning fra de områder eller anlæg, som er frie for eller fysisk beskyttet mod de pågældende regulerede ikke-karantæneskadegørere c) behandlinger af de pågældende planter til plantning eller de planter, de hidrører fra d) produktionen af planterne til plantning.

stk. 3 Endvidere berører listen i bilag IV til nærværende forordning og bilag V ikke undtagelserne for planter til plantning vedtaget i henhold til direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF, 68/193/EØF, 98/56/EF, 1999/105/EF, 2002/54/EF, 2002/55/EF, 2002/56/EF, 2002/57/EF, 2008/72/EF og 2008/90/EF fra kravene vedrørende afsætning, som er fastsat i nævnte direktiver, herunder: a) undtagelser vedrørende levering af planter til plantning til officielle testnings- og inspektionsorganer b) undtagelser vedrørende levering af planter til plantning til tjenesteydere med henblik på forarbejdning og emballering, forudsat at tjenesteyderen ikke får ejendomsret til de leverede planter c) undtagelser vedrørende levering af planter til plantning på visse betingelser til tjenesteydere med henblik på produktion af visse landbrugsråvarer til industriel produktion eller frøformering d) undtagelser for planter til plantning bestemt til videnskabelige formål, fremavlsarbejde, andre test- eller forsøgsformål e) undtagelser fra krav vedrørende afsætning som fastsat i bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/478 f) undtagelser fra krav vedrørende afsætning for planter til plantning, der bevisligt er bestemt til eksport til tredjelande. Planter til plantning som omhandlet i dette stykke må kun flyttes inden for Unionen, hvis deres identitet og sporbarhed er garanteret.

stk. 4 Hvis de i stk. 3 omhandlede planter til plantning indføres til Unionen fra et tredjeland, skal plantesundhedscertifikatet under overskriften »Tillægserklæring« indeholde angivelsen »Omfattet af undtagelsen i artikel 6, stk. 3, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072« og en henvisning til det respektive litra a)-f).

Questions about Gennemførelsesforordningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere artikel 6? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.