Gennemførelsesforordningen om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere artikel 2
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, konsolideret tekst pr. 15.10.2026, CELEX 02019R2072-20261015
stk. 1 I denne forordning gælder definitionerne i bilag I.
stk. 2 Desuden forstås ved: a) »praktisk taget fri for skadegørere«: omfanget af forekomsten af skadegørere, bortset fra EU-karantæneskadegørere eller beskyttet zone-karantæneskadegørere, på planter til plantning eller frugtplanter, som er tilstrækkelig lav til at sikre, at planterne af en acceptabel kvalitet og anvendelighed b) »officiel erklæring«: et plantesundhedscertifikat, jf. artikel 71 i forordning (EU) 2016/2031, et plantepas, jf. samme forordnings artikel 78, mærkning af træemballage, træ og andre objekter, jf. samme forordnings artikel 96, eller de officielle attesteringer, jf. samme forordnings artikel 99 c) »systematisk tilgang«: integrering af forskellige risikostyringsforanstaltninger, hvoraf mindst to fungerer uafhængigt, og som, når de anvendes sammen, opnår det passende beskyttelsesniveau mod EU-karantæneskadegørere, beskyttet zone-karantæneskadegørere og skadegørere, som er omfattet af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 30 i forordning (EU) 2016/2031. d) »pollen«: pollen, jf. artikel 2, nr. 1), litra k), i forordning (EU) 2016/2031, bestemt til planteproduktion.