Plantesundhedsforordningen artikel 85

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706

Materielle krav med henblik på plantepas til brug ved flytning inden for Unionens område

Et plantepas udstedes til brug ved flytning inden for Unionens område for planter, planteprodukter eller andre objekter, som opfylder følgende krav: a) De skal være frie for EU-karantæneskadegørere eller skadegørere, der er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1. b) De skal overholde bestemmelserne i artikel 37, stk. 1, vedrørende forekomst af EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere på planter til plantning og bestemmelserne i artikel 37, stk. 4, vedrørende foranstaltninger, der skal træffes. c) De skal opfylde de krav vedrørende flytning heraf inden for Unionen, der er omhandlet i artikel 41, stk. 2 og 3. d) De skal i givet fald overholde de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med de relevante foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 17, stk. 3, artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra a)-d), artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1 og 3. e) De skal i givet fald overholde de foranstaltninger, der er vedtaget af de kompetente myndigheder med henblik på udryddelse af EU-karantæneskadegørere i henhold til artikel 17, stk. 1, eller skadegørere, der er omfattet af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1, og udryddelse af skadegørere, der midlertidigt kan klassificeres som EU-karantæneskadegørere i henhold til artikel 29, stk. 1.

Questions about Plantesundhedsforordningen artikel 85? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.