Plantesundhedsforordningen artikel 74

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706

Planter, planteprodukter og andre objekter, som kræver plantesundhedscertifikat ved indførelse i en beskyttet zone

stk. 1 Plantesundhedscertifikater kræves foruden de tilfælde, der er omhandlet i artikel 72, stk. 1, 2 og 3, for indførelse af visse planter, planteprodukter og andre objekter i visse beskyttede zoner fra visse oprindelses- eller forsendelsestredjelande. Kommissionen opstiller ved hjælp af en gennemførelsesretsakt en liste over disse planter, planteprodukter og andre objekter og de respektive oprindelses- eller forsendelsestredjelande, der er omhandlet i første afsnit. På listen opføres: a) i den første af disse gennemførelsesretsakter, de planter, planteprodukter og andre objekter, der er listeopført i del B, punkt II, i bilag V til direktiv 2000/29/EF b) de planter, planteprodukter og andre objekter, der er listeopført i gennemførelsesretsakterne omhandlet i artikel 54, stk. 2 eller 3, i denne forordning. På den liste, der opstilles i disse gennemførelsesretsakter, identificeres planter, planteprodukter og andre objekter også ved deres respektive KN-kode, hvis en sådan kode findes. Der henvises desuden til andre koder, der er fastsat i EU-lovgivningen, hvis de yderligere specificerer den gældende KN-kode for bestemte planter, planteprodukter eller andre objekter. Et plantesundhedscertifikat kræves ikke for planter, planteprodukter og andre objekter på denne liste, når en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 54, stk. 2 og 3, kræver dokumentation for overensstemmelse i form af et officielt mærke som omhandlet i artikel 96, stk. 1, eller en anden officiel attestering som omhandlet i artikel 99, stk. 1.

stk. 2 Kommissionen ændrer ved hjælp af gennemførelsesretsakter den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 1, i følgende tilfælde: a) hvis planter, planteprodukter eller andre objekter, som er angivet i retsakten, ikke opfylder stk. 1, tredje afsnit, litra b) b) hvis planter, planteprodukter eller andre objekter, som ikke er angivet i retsakten, opfylder stk. 1, tredje afsnit, litra b).

stk. 3 Ud over i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter ændre den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med principperne i afsnit 2 i bilag II, hvis der er risiko for, at planter, planteprodukter eller andre objekter, som ikke er angivet i den pågældende retsakt, er vært for den pågældende beskyttet zone-karantæneskadegører, eller hvis denne risiko ikke længere findes for planter, planteprodukter eller andre objekter angivet i denne retsakt.

stk. 4 De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 2.

stk. 5 Uanset stk. 1, 2 og 3 kræves der ikke plantesundhedscertifikat for planter, planteprodukter og andre objekter, som er omfattet af artikel 56, artikel 57, artikel 58 og artikel 75, stk. 1.

Questions about Plantesundhedsforordningen artikel 74? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.