Plantesundhedsforordningen artikel 41
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706
Planter, planteprodukter og andre objekter, som er omfattet af særlige eller ækvivalente krav
stk. 1 Visse planter, planteprodukter eller andre objekter må kun indføres på eller flyttes inden for Unionens område, hvis særlige eller ækvivalente krav er opfyldt. Disse planter, planteprodukter eller andre objekter kan stamme fra tredjelande eller fra Unionens område.
stk. 2 Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste, der omfatter de planter, planteprodukter og andre objekter og særlige krav svarende til dem, som er omhandlet i stk. 1. Denne liste omfatter i givet fald det berørte tredjeland, gruppen af tredjelande eller specifikke områder i de berørte tredjelande. De første af disse gennemførelsesretsakter skal omfatte de planter, planteprodukter og andre objekter, de særlige krav og i givet fald deres oprindelsestredjeland som opført på listen i del A i bilag IV til direktiv 2000/29/EF. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i denne forordnings artikel 107, stk. 2. På den liste, der opstilles i disse gennemførelsesretsakter, identificeres disse planter, planteprodukter og andre objekter også ved deres respektive KN-kode, hvis en sådan kode findes. Andre koder, der er fastsat i EU-lovgivningen, nævnes desuden, hvis de yderligere specificerer den gældende KN-kode for bestemte planter, planteprodukter eller andre objekter.
stk. 3 Hvis planter, planteprodukter eller andre objekter udgør en uacceptabel skadegørerrisiko, fordi de formodes at være vært for EU-karantæneskadegørere, og denne risiko kan reduceres til et acceptabelt niveau ved hjælp af en eller flere af de foranstaltninger, der er fastsat i afsnit 1, punkt 2 og 3, i bilag II, ændrer Kommissionen den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 2, med henblik på medtagelse af disse planter, planteprodukter eller andre objekter og de foranstaltninger, der skal anvendes herpå, i retsakten. Disse foranstaltninger og de i stk. 2 omhandlede krav er »særlige krav«. De foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit, kan tage form af specifikke krav vedtaget i overensstemmelse med artikel 44, stk. 1, til indførelse på Unionens område af bestemte planter, planteprodukter eller andre objekter, som er ækvivalente med de særlige krav til indførelse på og flytning inden for Unionens område af disse planter, planteprodukter eller andre objekter (»ækvivalente krav«). Hvis planter, planteprodukter eller andre objekter, som er omfattet af denne gennemførelsesretsakt, ikke udgør en uacceptabel skadegørerrisiko eller indebærer en sådan risiko, som imidlertid ikke kan reduceres til et acceptabelt niveau ved hjælp af de særlige krav, ændrer Kommissionen gennemførelsesretsakten i overensstemmelse hermed ved at fjerne de pågældende planter, planteprodukter eller andre objekter fra listen eller ved at medtage dem på den liste, der er omhandlet i artikel 40, stk. 2. Det vurderes, i hvilket omfang denne skadegørerrisiko er acceptabel, og der skal vedtages foranstaltninger til mindskelse af denne risiko til et acceptabelt niveau i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i afsnit 2 i bilag II, hvis det er relevant for så vidt angår et eller flere bestemte tredjelande eller dele heraf. Disse ændringer vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 107, stk. 2. I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde, der vedrører alvorlige skadegørerrisici, vedtager Kommissionen umiddelbart gældende gennemførelsesretsakter efter proceduren i artikel 107, stk. 3.
stk. 4 I tilfælde af, at planter, planteprodukter eller andre objekter er blevet indført på eller flyttet inden for Unionens område i strid med denne artikels stk. 1, vedtager medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger, jf. artikel 66, stk. 3, i forordning (EU) 2017/625 , og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater via det elektroniske anmeldelsessystem, der er omhandlet i artikel 103. Den nævnte underretning skal i givet fald også ske til det tredjeland, hvorfra de pågældende planter, planteprodukter eller andre objekter er blevet indført på Unionens område.