Plantesundhedsforordningen artikel 29
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706
Medlemsstaternes foranstaltninger mod skadegørere, der ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere
stk. 1 Hvis forekomst på en medlemsstats område af en skadegører, som ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere, er officielt bekræftet, og medlemsstaten mener, at den pågældende skadegører kan opfylde betingelserne for optagelse på listen over EU-karantæneskadegørere, vurderer medlemsstaten straks, om denne skadegører opfylder kriterierne i afsnit 3, underafsnit 1, i bilag I. Hvis medlemsstaten konkluderer, at disse kriterier er opfyldt, træffer den øjeblikkeligt udryddelsesforanstaltninger i overensstemmelse med bilag II. Artikel 17-20 finder anvendelse. Hvis det på baggrund af de i artikel 19 omhandlede undersøgelser eller anden dokumentation konkluderes, at det ikke er muligt at udrydde en skadegører i et givet afgrænset område, finder artikel 28, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Hvis forekomst af en skadegører, der opfylder kriterierne i første afsnit, er officielt bekræftet i en sending af planter, planteprodukter eller andre objekter, der indføres på eller flyttes inden for Unionens område, træffer medlemsstaten de nødvendige foranstaltninger for at hindre indtrængen, etablering og spredning af den pågældende skadegører på Unionens område. Hvis en medlemsstat har mistanke om forekomst på sit område af en skadegører, der opfylder kriterierne i første afsnit, finder artikel 10 tilsvarende anvendelse. Mens der ventes på en officiel bekræftelse af forekomsten af den pågældende skadegører, skal medlemsstaten, hvis det er relevant, træffe plantesundhedsforanstaltninger for at begrænse risikoen for spredning af skadegøreren.
stk. 2 Efter at have truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, vurderer medlemsstaten, om den pågældende skadegører opfylder kriterierne for karantæneskadegørere som omhandlet i afsnit 1 i bilag I.
stk. 3 Den pågældende medlemsstat underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om forekomsten af den skadegører, der er omhandlet i stk. 1. Den underretter endvidere Kommissionen og de øvrige medlemsstater om den i nævnte stykke omhandlede vurdering, de trufne foranstaltninger og den dokumentation, som ligger til grund for disse foranstaltninger. Medlemsstaten meddeler Kommissionen resultaterne af den vurdering, der er omhandlet i stk. 2, senest to år efter den officielle bekræftelse af skadegørerens forekomst. Anmeldelser om forekomst af skadegøreren skal indgives via det elektroniske anmeldelsessystem omhandlet i artikel 103.