Plantesundhedsforordningen artikel 27
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706
Handlingsplaner for prioriterede skadegørere
stk. 1 Hvis forekomsten af en prioriteret skadegører på en medlemsstats område i henhold til artikel 10 er officielt bekræftet, vedtager den kompetente myndighed straks en plan (»handlingsplanen«) over foranstaltninger til udryddelse af skadegøreren, jf. artikel 17, 18 og 19, eller dens inddæmning, jf. artikel 28, stk. 2, såvel som en tidsplan for gennemførelse af disse foranstaltninger. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af udformningen og tilrettelæggelsen af de undersøgelser, der skal foretages, og fastlægge antallet af visuelle undersøgelser, prøveudtagninger og laboratorietest, som skal udføres, samt hvilken metode der skal anvendes til disse undersøgelser, prøveudtagninger og test. Handlingsplanen skal baseres på den relevante beredskabsplan, og omgående meddeles af den kompetente myndighed til de berørte professionelle operatører.
stk. 2 Den enkelte medlemsstat forelægger efter anmodning Kommissionen og de øvrige medlemsstater sin vedtagne handlingsplan.