Plantesundhedsforordningen artikel 105

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706

Udøvelse af de delegerede beføjelser

stk. 1 Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

stk. 2 Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6, stk. 2, artikel 7, artikel 8, stk. 5, artikel 19, stk. 7, artikel 21, artikel 32, stk. 5, artikel 34, stk. 1, artikel 38, artikel 43, stk. 2, artikel 46, stk. 2, artikel 48, stk. 5, artikel 51, artikel 65, stk. 4, artikel 71, stk. 4, artikel 76, stk. 4, artikel 81, stk. 2, artikel 83, stk. 6, artikel 87, stk. 4, artikel 89, stk. 2, artikel 96, stk. 2, artikel 98, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 100, stk. 4, artikel 101, stk. 5, og artikel 102, stk. 6, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 13. december 2016. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 42, stk. 1a og artikel 42a, stk. 3, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 5. januar 2025. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

stk. 3 Den i artikel 6, stk. 2, artikel 7, artikel 8, stk. 5, artikel 19, stk. 7, artikel 21, artikel 32, stk. 5, artikel 34, stk. 1, artikel 38, artikel 42, stk. 1a, artikel 42a, stk. 3, artikel 43, stk. 2, artikel 46, stk. 2, artikel 48, stk. 5, artikel 51, artikel 65, stk. 4, artikel 71, stk. 4, artikel 76, stk. 4, artikel 81, stk. 2, artikel 83, stk. 6, artikel 87, stk. 4, artikel 89, stk. 2, artikel 96, stk. 2, artikel 98, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 100, stk. 4, artikel 101, stk. 5, og artikel 102, stk. 6, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

stk. 4 Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

stk. 5 Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

stk. 6 En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, artikel 8, stk. 5, artikel 19, stk. 7, artikel 21, artikel 32, stk. 5, artikel 34, stk. 1, artikel 38, artikel 42, stk. 1a, artikel 42a, stk. 3, artikel 43, stk. 2, artikel 46, stk. 2, artikel 48, stk. 5, artikel 51, artikel 65, stk. 4, artikel 71, stk. 4, artikel 76, stk. 4, artikel 81, stk. 2, artikel 83, stk. 6, artikel 87, stk. 4, artikel 89, stk. 2, artikel 96, stk. 2, artikel 98, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 100, stk. 4, artikel 101, stk. 5, og artikel 102, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Questions about Plantesundhedsforordningen artikel 105? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.