Plantesundhedsforordningen betragtning 84

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 2016/2031, konsolideret tekst pr. 06.07.2026, CELEX 02016R2031-20260706

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 ( 21 ) fastsætter, at tilskud til foranstaltninger mod skadegørere skal vedrøre visse skadegørere, der er opført i bilagene til direktiv 2000/29/EF, og visse skadegørere, der ikke er opført i disse bilag, men som er omfattet af midlertidige EU-foranstaltninger. I tillæg til bestemmelserne i nævnte forordning indfører nærværende forordning en kategori af prioriterede skadegørere, og det er afgørende, at visse foranstaltninger truffet af medlemsstaterne for så vidt angår navnlig prioriterede skadegørere bør være berettigede til EU-tilskud, herunder godtgørelse til professionelle operatører for værdien af de planter, planteprodukter og andre objekter, der destrueres i henhold til udryddelsesforanstaltningerne i denne forordning. Forordning (EU) nr. 652/2014 bør derfor ændres.

Questions about Plantesundhedsforordningen betragtning 84? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.