eIDAS-forordningen artikel 48a
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 910/2014, konsolideret tekst pr. 18.10.2024, CELEX 02014R0910-20241018
stk. 1 Medlemsstaterne sikrer indsamling af statistikker vedrørende funktionen af europæiske digitale identitetstegnebøger og kvalificerede tillidstjenester, der leveres på deres område.
stk. 2 De statistikker, der indsamles i overensstemmelse med stk. 1, omfatter følgende: a) antallet af fysiske og juridiske personer, der har en gyldig europæisk digital identitetstegnebog b) typen og antallet af tjenester, der accepterer anvendelse af den europæiske digitale identitetstegnebog c) antallet af klager fra brugere og antallet af hændelser vedrørende forbrugerbeskyttelse eller databeskyttelse for så vidt angår modtagerparter og kvalificerede tillidstjenester d) en sammenfattende rapport, herunder data om hændelser, som forhindrer anvendelse af den europæiske digitale identitetstegnebog e) en sammenfatning af væsentlige sikkerhedshændelser, brud på datasikkerheden og berørte brugere af europæiske digitale identitetstegnebøger eller kvalificerede tillidstjenester.
stk. 3 De i stk. 2 omhandlede statistikker stilles til rådighed for offentligheden i et åbent og almindeligt anvendt maskinlæsbart format.
stk. 4 Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om de statistikker, der er indsamlet i overensstemmelse med stk. 2.