eIDAS-forordningen artikel 45d

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 910/2014, konsolideret tekst pr. 18.10.2024, CELEX 02014R0910-20241018

Krav til kvalificeret elektronisk attestering af attributter

stk. 1 Kvalificeret elektronisk attestering af attributter skal opfylde kravene i bilag V.

stk. 2 Evalueringen af opfyldelsen af de krav, der er fastsat i bilag V, foretages i overensstemmelse med de standarder, specifikationer og procedurer, der er omhandlet i denne artikels stk. 5.

stk. 3 Kvalificerede elektroniske attesteringer af attributter er ikke omfattet af ufravigelige krav ud over de krav, der er fastsat i bilag V.

stk. 4 Hvis en kvalificeret elektronisk attestering af attributter er blevet tilbagekaldt efter den første udstedelse, mister den sin gyldighed fra tidspunktet for tilbagekaldelsen, og dens status kan under ingen omstændigheder genetableres.

stk. 5 Senest den 21. november 2024 fastsætter Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en liste over referencestandarder og fastsætter, hvor det er nødvendigt, specifikationer og procedurer for kvalificerede elektroniske attesteringer af attributter. Disse gennemførelsesretsakter skal være i overensstemmelse med de i artikel 5a, stk. 23, omhandlede gennemførelsesretsakter om gennemførelsen af den europæiske digitale identitetstegnebog. De vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 48, stk. 2.

Questions about eIDAS-forordningen artikel 45d? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.