eIDAS-forordningen artikel 44
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 910/2014, CELEX 32014R0910
Krav til kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester
stk. 1 Kvalificerede elektroniske registrerede leveringstjenester skal opfylde følgende krav: a) de udbydes af en eller flere kvalificerede tillidstjenesteudbydere b) de sikrer med en høj grad af tillid identifikation af afsenderen c) de sikrer forud for levering af dataene identifikation af modtageren d) afsendelsen og modtagelsen af data er beskyttet af en kvalificeret tillidstjenesteudbyders avancerede elektroniske signatur eller avancerede elektroniske segl på en sådan måde, at det er umuligt at ændre dataene, uden at det opdages e) hvis det er nødvendigt at ændre dataene, for at de kan sendes eller modtages, angives dette klart over for afsenderen og modtageren af dataene f) datoen og tidspunktet for afsendelse, modtagelse og en eventuel ændring af data angives ved hjælp af et kvalificeret elektronisk tidsstempel. Overføres dataene mellem to eller flere kvalificerede tillidstjenesteudbydere, gælder kravene i litra a)-f) for samtlige kvalificerede tillidstjenesteudbydere.
stk. 2 Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for dataafsendelses- og -modtagelsesprocesser. En dataafsendelses- og -modtagelsesproces, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.