eIDAS-forordningen artikel 32
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-06 tier 2 Forordning (EU) 910/2014, CELEX 32014R0910
Krav til validering af kvalificerede elektroniske signaturer
stk. 1 Processen for validering af en kvalificeret elektronisk signatur skal bekræfte gyldigheden af en kvalificeret elektronisk signatur, såfremt: a) det certifikat, der støtter signaturen, på underskriftstidspunktet var et kvalificeret certifikat for elektronisk signatur, der var i overensstemmelse bilag I b) det kvalificerede certifikat var udstedt af en kvalificeret tillidstjenesteudbyder og var gyldigt på underskriftstidspunktet c) signaturvalideringsdataene stemmer overens med de data, der leveres til modtagerparten d) det entydige sæt data, der repræsenterer underskriveren i certifikatet, leveres korrekt til modtagerparten e) en eventuel anvendelse af et pseudonym fremgår klart for modtagerparten, såfremt der på underskriftstidspunktet blev anvendt et pseudonym f) den elektroniske signatur er genereret af et kvalificeret elektronisk signaturgenereringssystem g) de underskrevne datas integritet ikke er bragt i fare h) kravene i artikel 26 var opfyldt på underskriftstidspunktet.
stk. 2 Det system, der anvendes til validering af den kvalificerede elektroniske signatur, skal levere det korrekte resultat af valideringsprocessen til modtagerparten og gøre det muligt for vedkommende at opdage eventuelle sikkerhedsproblemer.
stk. 3 Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter opstille referencenumre på standarder for validering af kvalificerede elektroniske signaturer. En validering af kvalificerede elektroniske signaturer, der opfylder disse standarder, formodes at overholde kravene i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 48, stk. 2.