eIDAS-forordningen artikel 12a

Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EU) 910/2014, konsolideret tekst pr. 18.10.2024, CELEX 02014R0910-20241018

Certificering af elektroniske identifikationsordninger

stk. 1 Overensstemmelsen af elektroniske identifikationsordninger, der skal anmeldes, med de cybersikkerhedskrav, der er fastsat i denne forordning, herunder overensstemmelsen med de cybersikkerhedsrelevante krav, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, vedrørende sikringsniveauerne for elektroniske identifikationsordninger, certificeres af overensstemmelsesvurderingsorganer, der er udpeget af medlemsstaterne.

stk. 2 Certificering i medfør af denne artikels stk. 1 udføres i overensstemmelse med en relevant cybersikkerhedscertificeringsordning i henhold til forordning (EU) 2019/881 eller dele heraf, for så vidt cybersikkerhedsattesten eller dele heraf omfatter disse cybersikkerhedskrav.

stk. 3 Certificering i medfør af stk. 1 er gyldig i op til fem år, forudsat at der foretages en sårbarhedsvurdering hvert andet år. Hvis der konstateres en sårbarhed, og den ikke afhjælpes inden for tre måneder efter en sådan konstatering, annulleres certificeringen.

stk. 4 Uanset stk. 2 kan medlemsstater i overensstemmelse med nævnte stykke anmode en anmeldende medlemsstat om yderligere oplysninger om elektroniske identifikationsordninger eller dele heraf, der er certificeret.

stk. 5 Peerevalueringen af elektroniske identifikationsordninger, der er omhandlet i artikel 12, stk. 5, finder ikke anvendelse på elektroniske identifikationsordninger eller dele af sådanne ordninger, der er certificeret i overensstemmelse med denne artikels stk. 1. Medlemsstaterne kan benytte et certifikat eller en erklæring om overensstemmelse med de ikkecybersikkerhedsrelaterede krav i artikel 8, stk. 2, der er udstedt i overensstemmelse med en relevant certificeringsordning eller dele af sådanne ordninger, for så vidt angår elektroniske identifikationsordningers sikringsniveau.

stk. 6 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de i stk. 1 omhandlede overensstemmelsesvurderingsorganer. Kommissionen stiller disse oplysninger til rådighed for alle medlemsstaterne.

Questions about eIDAS-forordningen artikel 12a? Ask — answers come only from the text, with every claim marked.