Plantebeskyttelsesmiddelforordningen artikel 78
Dansk sprogudgave pr. 2026-10-28 tier 2 Forordning (EF) nr. 1107/2009, konsolideret tekst pr. 16.06.2026, CELEX 02009R1107-20260616
Ændringer og gennemførelsesbestemmelser
stk. 1 Følgende foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 79, stk. 4: a) ændringer i bilagene, under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden b) ændringer i forordningerne om datakrav vedrørende aktivstoffer og plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 8, stk. 1, litra b) og c), under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden c) ændringer i forordningen om ensartede principper for vurdering og godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 29, stk. 6, under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige og tekniske viden d) en forordning om udsættelse af udløbsdatoen for godkendelsesperioden, jf. artikel 17, andet afsnit e) en forordning om datakrav vedrørende safenere og synergister, jf. artikel 25, stk. 3 f) en forordning om et arbejdsprogram for safenere og synergister, jf. artikel 26 g) vedtagelse af harmoniserede metoder som omhandlet i artikel 29, stk. 4 h) medtagelse af hjælpestoffer i bilag III, jf. artikel 27, stk. 2 i) udsættelse af datoen for anvendelsen af denne forordning til midlertidige godkendelser, jf. artikel 30, stk. 3 j) oplysningskrav ved parallelhandel, jf. artikel 52, stk. 4 k) regler for anvendelsen af artikel 54, herunder især de maksimumsmængder af plantebeskyttelsesmidler, der må udledes l) detaljerede bestemmelser for adjuvanter, jf. artikel 58, stk. 2 m) en forordning, som indeholder kravene til mærkning af plantebeskyttelsesmidler, jf. artikel 65, stk. 1.
stk. 2 Eventuelle yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning, kan vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 79, stk. 3.
stk. 3 Efter rådgivningsproceduren i artikel 79, stk. 2, vedtages der en forordning, der indeholder listen over aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF. Disse stoffer betragtes som godkendt i henhold til nærværende forordning.